Vig kirkes historie

Vig Kirke logoVig kirke er en romansk kirke fra middelalderen.

Kirken består af et skib fra 1100-tallet, hvortil oprindelig sluttede sig et kor, der imidlertid allerede i begyndelsen af 1200-tallet blev revet ned og erstattet af et nyt. Det nuværende kor er fra slutningen af 1200-tallet og blev senest ombygget i slutningen af 1400-tallet. Også hvælvingerne hører 1400-tallet til.

Det oprindelige byggemateriale var rå og kløvede marksten, suppleret med jernal i vinduesstik.

Den ældste tilbygning er formentlig nordsidens våbenhus (nu ligkapel), hvorefter nordsidens sakrist fulgte, begge fra ca. 1400-tallets anden halvdel.

Tårnet vest for skibet er i sin nuværende skikkelse dateret til 1490′erne, da man forhøjede et ganske lavt tårn, som muligvis er rejst allerede i 1350-1400.

Byggematerialet er munke sten over en syld af marksten, et materiale, der tillige er benyttet sporadisk i selve murværket.

Yngst synes sydsidens våbenhus at være, fra 1500-1550.

Altertavlen, med malet årstal 1650, er udført i Lorenz Jørgensens værksted. Det fordybede midtfelt optages, som vanligt for dette værksted, af en nadverfremstilling med fritskårne figurer.

Kristus, der sidder bag bordet, fremhæves af en stråleglorie; i forgrunden til højre ses Judas med pengeposen.

Til siderne står frifigurer, der forestiller evangelisterne Markus med løven (mod nord) og Mattæus med englen (mod syd). På gesimsen over sidefelterne er anbragt mindre figurer af de to sidste evangelister: Lukas med oksen (mod nord) og Johannes med ørnen (mod syd).

Midtfeltet bryder gesimsen, og her sidder en af værkstedets velkendte engle, holdende våbenskjolde med skriftbånd med reliefversalerne: »H(r) Christopher Vrne« og »F(ru) Sophia Lindenow«. Han var lensmand på Dragsholm 1645-58, jvf. også topfeltets reliefskårne, kronede kongemonogram »F3«, indrammet af skriftbånd med det malede årstal. Tavlen, der i 1927 var egetræsmalet, står nu i blankt træ med nyere gyldne indskrifter. Alterbordet består af træpanel fra 1895, i nogen grad efterlignende degnestolens fyldninger.

Døbefonten, er romansk, af granit. Foden er hugget for sig af en mere grovkornet sten end den rødlige kumme.

Dåbsfadet, med indridset årstal 1630, har i bunden fået indgraveret fremstilling af Jesu dåb, der allerede i 1918 var mere udvisket.

Degnestol fra midten af 1600-tallet, ligesom altertavlen fra Lorenz Jørgensens værksted og en af de få kendte stole herfra. Det er uklart, hvilken funktion degnestolen oprindelig havde.

Korbuekrusifiks med den korsfæstede Kristus er fra omkring 1525. På den vandrette korsarm ses Lukas-oksen og Markus-løven, på den lodrette Johannes-ørnen foroven og Matthæus-englen forneden. De to sidefigurer er Maria og Johannes.

Prædikestolen, fra I500-tallets sidste årtier, kan muligvis have stået som lektorie-prædikestol. Et panel eller gangbro kendes fra fotografier og beskrivelser fra 1918. 1923 sænkedes prædikestolen og flyttedes nærmere vinduet til den nuværende plads.

Kalkmalerier, på korets gavlvæg samt nordvæggen, øst for sakristi døren er tre indvielseskors af hjulform, fremdraget 1943-44. Tegningen er som vanligt indridset med en passer, men linierne er iøvrigt ligesom farverne (olier og sort) kun dårligt bevaret. Ved restaureringen 1943-44 fremdroges spor af kalkmalerier på korets og skibets vægge, i begge afsnit ældre end hvælvslagningen i 1400-tallet.

NB!
Ved salmebogshylden inde i kirken ligger yderligere en detaljeret beskrivelse og gennemgang af Vig Kirkes historie og inventar, illustreret med billeder.

Kirken er åben alle dage – også i weekenderne.

Dette er ca. åbningstidspunkter: mandag-torsdag fra kl. 8-16, fredag kl. 8-13, lørdage og søndage ca. fra kl. 10-16.