Lysglobe i Vig kirke
Fra Buthler Design, Nibe anskaffede vi i Vig kirke for nogle år siden en LYSGLOBE,
som den ses på billedet til højre.
I LYSGLOBEN er enhver velkommen til at tænde et lys.
Tænd et lys for en du holder af
Tænd et lys for en du savner
Tænd et lys for verden
* ved gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter mv.
* eller hvis du “bare” kommer forbi en dag, og har tid, lyst, behov for en stille stund i kirken.
Kirken er åben alle ugens dage i dagtimerne (indenfor normal arbejdstid).
Lysglobens runde cirkel symbolisere evigheden – at vi i livet og i døden er i Guds hånd.
Lyset er et af de dejligste symboler i kristendommen.
Lyset, der skinner i mørket, og som mørket ikke kan få bugt med.
Du kvæger i ørkenen den tørstende sjæl,
Du bjærger den bævende due;
Hos dig er livets det evige væld,
og lys i dit lys skal vi skue.
Den danske Salmebog nr. 31,4.