Messehagler

Her nedenfor ses to af Vig kirkes enkle og smukke messehagler – lavet af Inge-Lise og Flemming Bau.

Læs mere om kunstnerne her… og om netop udkommet bog:

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Kunsth%C3%A5ndv%C3%A6rk_og_design/Kunsth%C3%A5ndv%C3%A6rk_i_Danmark_efter_1850/Inge-Lise_Bau

Messehagel, lilla, for Messehagel, lilla, bag 

Nu kommer bogen

om kirkeårets farverige fortælling

om 54 kirker i hele landet og deres kunstneriske udsmykning

om de mange rum og de rummelige symboler

om inspiration, tanker og skitser

om arbejdet med farvning og vævning

Publikationen hedder:

Tegn i rummet

40 års vævede værker af Inge-Lise og Flemming Bau til danske kirker

Forfatter: Flemming Bau,

med bidrag af Hans Jørgen Frederiksen og Adi Holzer

Poul Kristensens Forlag 2014

280 sider, bredformat 30 x 23 cm, indbundet, rigt illustreret i farver, pris kr. 288,-

Gennem 40 år har væver Inge-Lise Bau og billedkunstner/designer Flemming Bau, arbejdet tæt sammen omkring skabelsen

af tekstilkunst til danske kirker. »Tegn i rummet« er en publicering af samtlige værker og omtale af kirkerne, de er skabt til,

gennemgang af produktionsprocesserne og fortællingen om kirkeåret med dets gudstjenestetekster og liturgiske farver.

Værkerne omfatter 105 unika-messehagler, som kunstnerne kalder »billeder båret i rummet«, og permanente værker –

antependier og billedtæpper. Et produktionssamarbejde med billedkunstneren Adi Holzer har desuden resulteret i værker til

danske og udenlandske kirker, som publiceres ledsaget af kunstnerens tekst.

Produktionen af kirketekstiler er aldrig før blevet fremlagt i så omfattende en grad som her i »Tegn i rummet«. Det er blevet til

en fortælling både om tradition og fornyelse og om et billedsprog, der hører sammen med og udvider samværet i kirken

visuelt. At forny symbolerne lyder enkelt men er i virkeligheden en af de mest krævende kunstneriske opgaver, der findes.

Inge-Lise og Flemming Bau er bl.a. kendt for ”Det flænsede kors” på messehaglen fra Bregnet Kirke ved Rønde (1986). Der

er ikke tale om et kors, men det er et klæde, der er flænset i en form, der minder om et kors. Så hvis korset er der, er det som

ingenting og som mørke.

Over 50 af landets gamle og nye kirker har i bogen fået hver deres afsnit med en kort beskrivelse af kirkens bygningshistorie,

foto af kirkerummet med interessant inventar (døbefonte, granitrelieffer) og evt. udsmykning af andre kunstnere – bl.a.

Arne Haugen Sørensen, Erik Heide, Sven Havsteen-Mikkelsen og Mogens Jørgensen.

Og bogen giver frem for alt et blik ind i kunstnernes verden med idéer, tanker og produktionsteknik.

 Tegn i rummet