Forbøn

Forbøn – en dyrebar mulighed

Indimellem kan vi synes, at vores bøn til Gud ikke bliver hørt eller bønhørt.

Vi bliver måske modløse, rastløse eller opgivende.

Bøn er som at banke på porten til Gud.

Hvem der end banker på – for hans eller hendes skyld – vil visdom og nye indsigter til rette tid stikke sit hoved frem.

At bede for et andet menneske kaldes forbøn.

Jeg tilbyder personlig forbøn i Vig Kirkes enkle og smukke kirkerum til alle, der kunne tænke sig at gøre brug af denne mulighed.

Tilknytning til Vig sogn er ikke en forudsætning.

Det vil foregå med en indledende samtale, derpå guided fælles bøn, som jeg leder, hvor jeg bl.a. gør brug af sang, og til sidst selve

forbønnen, som jeg be´r som stille bøn på dine vegne og for dig – omhandlende det, vi har talt om.

Hvis du kunne tænke dig dette, da kontakt mig via telefon eller mail, så aftaler vi dag og tidspunkt, hvor vi kan mødes i Vig Kirke til forbøn

– blot du, englene, Gud og jeg.

Dette koster ikke en krone – blot tid, nærvær, omsorg.

Vig Kirke logo